onsdag den 30. november 2011

Et tip til vinteren...

... hvor bukserne har svært ved at komme ud over de store vintervinterstøvler (i hvert fald når knægten selv tager sko på) og derfor efterlader et stykke med bart.
Sidste vinter brugte vi strømpebukser, men nu da drengen har smidt bleen, så er det svært at få både bukser og strømpebukser af ved toiletbesøg - når man skal klare det selv.
Vores løsning hedder knæstrømper. Måske lidt piget (men det er strømpebukser vel også?), men nu der er ingen bare ben. Vi fandt knæstrømper (til både piger og drenge) i Lidl til 22 kr. for 2 par. Skistrømper er også et godt alternativ, men de fås sjældendt i de små størrelser (<28).

Når ungen smider bleen...

...så er der nogle ting, det er rart at have styr på.

  • Bukser: Vælg bukser, der er lette at tage af og på, fx, joggingbukser. Stramme cowboybukser er svære for den lille at tage af selv - og endnu sværere at tage på igen.
  • Toiletbræt: Et lille toiletbræt til at lægge oven på de voksnes toiletbræt. Men lad være med at købe dig fattig i dem. Nogle børn gider ikke bruge dem, og desuden kan man få billige modeller til omkring 50 kr. eller de kan købes brugt (fandt et til 10 kr. i en genbrugsbutik).
    Dette koster 279,-.
    Man kan også få mere avancerede modeller med indbygget trappe som på billedet herunder (299,-) men det kræver at man har god plads til det på toilettet.

    Vi klarer os nu fint med en skammel - og den kan så efterfølgende skubbes hen til håndvasken.