mandag den 5. august 2013

Snacks til bilturen

Mine unger hader at køre bil. Derfor er det vigtigt at have underholdning og snacks klar. Underholdningen er et solidt lager af pixi-bøger til de store (2½ og 4½), legetøj til den yngste (10 måneder) og til de længere ture en DVD-afspiller. Så har vi rigeligt med vandflasker og en sutteflaske til mellemsten på 2½, der ellers har det med at hælde vand ud over sig. Som snacks har vi allieret os med havrefras og cornflakes.
Jeg gemmer vores brugte bøtter med bagepulver/vanillesukker, og efter en tur i opvaskeren er de klar til at blive fyldt op med snacks.
Så får ungerne hver en bøtte, som de kan tømme :-)