lørdag den 31. december 2011

Arbejdstøj!

Arbejdshandsker:
 Den 3-årige elsker at være ude og hjælpe til med fx havearbejde og alt, hvad der skal bruges værktøj til. Derfor var det en stor succes, da han i sommer fik nogle arbejdshandsker (havehandsker), så han kunne hjælpe sin far.
Det var handsker fra ox-on der kommer i størrelserne 4-6, 6-8 og 8-10. De fås i de fleste byggemarkeder.

Arbejdstøj:


Til ældstens 3-års fødselsdag var det store hit et par arbejdsbukser fra Biltema. Denne model er relativt billig (139 kr.) og fås i str. 104-122. Man kan også få de rigtige mærker (fx. Mascot og Kansas) i ministørrelse, men de er også noget dyrere. Se fx her

søndag den 25. december 2011

Spil til 3-årige

Vi har længe været på jagt efter spil til den 3-årige, men det har været svært at finde gode spil til aldersgruppen 2-3 år.

  • Vi har prøvet spillene med Lille Storm, men har ikke været særlig begejstret for dem, selvom de påstår at være egnet fra 2½ år.
  • Derimod har vi haft succes med et billedlotteri fra Djeco. Der er fire plader svarende til hver sin årstid -  hver med fire billeder. Spillet kommer i en smart lille kasse, så det er nemt at opbevare, når man ikke spiller. Dog er den noget stor i forhold til indholdet, men til gengæld er prisen lille (65 kr. hos lirumlarumleg.dk).
  • Succes har vi også haft med et klassisk domino-spil - måske skyldes succesen at det er med Rasmus Klump og hans venner. Men det er let at gå til, og reglerne er forståelige for barnet.
  • Spejle æg er en klassiker, som jeg selv har spillet som barn. Det går i al sin enkelthed ud på at komme af med æggene i sin kurv. Hver spiller har en kurv på pladen, hvor der desuden er fem tallerkner (nummereret fra 1 til 5) og en pande (6). Man skiftes til at slå med en terning - og slår man 1-5 må man lægge et æg af på den pågældende tallerken - med mindre der allerede ligger et. Slå man 6 må man spejle sit æg (der så forsvinder ud af spillet). På den måde har knægten fået lært tallene (altså hvordan de skrives), fordi vi har brugt den medfølgende terning med tal (der følger også en med prikker med). Da vi den anden dag kom forbi et hus pegede knægten på det og sagde "Dér må man spejle æg". Jeg kunne konstatere, at der stod 6 på husmuren... Han siger det stadig, når han ser et 6-tal.