tirsdag den 22. april 2014

Apps kapitel 2

Vi har prøvet lidt flere apps herhjemme, og her følger et par gode råd samt et par anmeldelser.
Jeg finder gode apps på forskellige websites, facebookgruppen Ipads, tablets og pædagogik og gennem venner. Og så søger jeg på Google Play.
De fleste apps har en gratis-version med reklamer og en betalings-version uden reklamer. Jeg prøver som oftest gratis-versionen indtil jeg finder ud af, om app'en er god. Hvis den er det køber jeg den for at slippe for reklamerne. Mest fordi børnene let kommer til at trykke på reklamerne, og så åbner webbrowseren, og så skal de have hjælp til at "finde tilbage" til spillet igen.

Og så lidt om nogle apps:
Mellemsten på 2 år kan godt lide simple apps med dyr og tilhørende lyde. I den genre kan vi anbefale:
  • Animal Sounds (EXPLORE IN ANDROID): Simpel app med billeder af dyre. Man kan enten bladre eller vælge afspilning. Jeg har indimellem problemer med, at lydene fortsætter efter jeg har lukket app'en.
  • Dyrelyde og billeder (KIDSTATIC): Flotte billeder (og flere end ovenstående), men her skal man selv bladre (afspilning er ikke muligt). I betalingsversionen er der flere dyr.

Den store på 4 spiller "rigtige" spil, og er (bl.a.) glad for disse:
  • Tælle på dansk (SUNE NØRGÅRD): Meget simpel tælle-app, hvor man skal trykke på tallene 1-10 i rækkefølge. Først står tallene i rækkefølge, men derefter blandes de.
  • DragonBox Algebra 5+: Et superfedt spil, hvor man - helt uden at tænke over det - løser ligninger. Selvom man kun er 5 år gammel! Let og sjovt at gå til, men man skal have en voksen ved hånden under de første baner, hvis man ikke kan læse.
Jeg har netop downloadet Kids Paint Free (VIRTUAL GS) som er en sjovt tegne-app, der selv skifter farve. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar