søndag den 10. marts 2013

Find Rasmus Klump

Find Holger-bøgerne er legendariske, men her i huset er vi rigtig glade for vores findebog med Rasmus Klump. Den appellerer til de lidt yngre, for det er langt nemmere at finde Rasmus Klump og alle hans venner.

Desuden er der nederst på hver side en liste af ting og personer, man skal finde. Og i de fleste tilfælde er der mere end en, så man skal også i gang med at tælle. Så der er udfordringer for både den 2-årige og den 4-årige.
Rasmus Klumps findebøger findes i flere forskellige udgaver. Vi har den lillebitte, der koster omkring 40 kr., men der findes også en kæmpestor version til ca. 200 kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar