Jeg tror, det startede med nedtælling til fødselsdag. Og det var en succes. Ældsten vidste, at han hver morgen måtte fjerne det største tal, og så kunne han selv tælle hvor lang tid, der var igen. På den måde fik han en fornemmelse af hvor lang tid, der var igen. Så når vi nu snakker om en begivenhed, der ligger ude i fremtiden, så forklarer vi hvor lang tid, der er til ved at angive hvor mange gange vi skal sove inden (excl. middagslure).
Her til morgen har vi startet en ny nedtælling: Nedtælling til forår. Og det er samtidig netælling til den dag, hvor ældsten igen skal cykle i børnehave. Her i den kolde vinter har han "generobret" sin plads i ladcyklen, men nu hvor temperaturerne igen er godt over frysepunktet, er vejene ikke længere glatte.
Indtil videre har vi dog ikke haft helt til at lokke Ældsten tilbage på cyklen - og hvem vil ikke hellere blive transporteres end selv at skulle træde i pedalerne? Men han skal. Fordi han kan.. og fordi der er kommet endnu en lillesøster, og der er altså ikke plads til tre i ladcyklen. Der er i hvert fald kun seler til to.
Så fandt faren på det med foråret. I skrivende stund er der 9 dage til det er forår, og så skal man cykle igen. Så nu tæller vi ned. Og håber på, at nedtællingen giver en positiv effekt, så det pludselig bliver noget, han har ventet på. Altså at cykle selv igen. Virker det? Vi får at se. Fortsættelse følger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar